Un album hybride qui combine avec brio des samples hip-hop sur un canevas de breakbeats et d’électro harmonieux.

Bag dæknavnet Headphone Science finder man den unge amerikanske musiker Dustin Craig. Craig har, som så mange andre unge, håbefulde elektroniske musikere, hen af vejen fået lagt en masse af sit tidlige materiale ud på diverse mp3-sites, hvor man, hvis man leder grundigt efter, kan følge hans musikalske udvikling fra de første spæde, elektroniske forsøg frem til den lyd, han har udviklet under projektnavne som Subverso og Observatory. Det var da også disse mp3-filer, der for et stykke tid siden fik selskabet No Type til at falde pladask for hans melodiske electronica – så meget, at det gav ham tilbuddet om at indspille dette minialbum.

Headphone Science’s musik kan bedst beskrives som en hybrid af Boards of Canadas flydende, samplerbaserede electronica og Prefuse 73’s mere opklippede hip hop. Albummets seks numre tager alle udgangspunkt i denne grundformel – dog har indholdet et personligt præg på den måde, at Craigs meget åbne og lyse produktion på fremragende vis fremhæver de rullende beatstrukturer, der musikalsk binder numrene sammen. Ellers bæres udgivelsen frem af mærkeligt velkendte beatstrukturer og manipulerede rap-sekvenser – med det enkelte ”men”, at en række små melodi-linier af og til får lov til at kile sig ind og åbne op for et mere nuanceret udtryk.

We Remain Faded er et ganske vellydende, men også langt hen af vejen temmelig irrelevant minialbum. Craig læner sig alt for meget op af sine åbenlyse forbilleder — kun sammenblandingen af deres respektive musikalske udtryksmåder er i grunden hans. Som lytter sidder man i hvert fald tilbage med en fornemmelse af, at Craig har haft så travlt med at få styr på den rent tekniske side af musikken, at han helt har glemt den kreative del. Derfor føjer We Remain Faded sig desværre til den efterhånden lange række af vellydende, intetsigende electronica-udgivelser, der ikke for alvor burde være nået længere end til mp3-stadiet – og som man lidt for gerne fader ned for før de når til vejs ende.

Le premier track (We Remain Faded) mélange breakbeats softs et textures mélodiques sur une cadence assez tranquille, propre à de l’electronica mid-tempo. C’est-à-dire sur une rythmique qui n’exclue pas une certaine langueur du fait de mélodies évasives… Le deuxième titre (Games) est par contre beaucoup plus surprenant. Passée une courte plainte électronique en guise d’intro, une voix hachée menue par un sampler tourne en boucle sur des breakbeats qui sont, cette fois ci, beaucoup plus marqués. Après trois bonnes minutes de ce régime, des nappes apparaissent et le rythme se renforce encore. Les samples laissent transparaître une vague consonance hip-hop qui contraste singulièrement avec l’harmonie nonchalante du clavier. Un étrange mélange, à la magie séduisante, savamment élaboré par un dénommé Dustin Craig qui tente de prolonger l’expérience sur le morceau suivant sans parvenir toutefois à égaler ce pur moment de bonheur, avant de se résoudre à verser dans l’electronica décousue (Air Bubble Material) puis le dub jazzy (To Dine in Distance) et de récidiver enfin une dernière fois (Life Struggles Constant).

Headphone Science is Dustin Craig’s hip-hop-informed IDM project, and We Remain Faded is a debut of sorts, although Craig has put out other, web-only releases. If you’ve followed this guy at all, you’ll know of his sharp knack for beat programming as well as his skill at creating ambient soundtracks.

We Remain Faded is a major evolutionary step for Headphone Science’s sound. The title track kicks things off with sumptuous melodies reminiscent of Boards Of Canada, suggesting all of the Scottish outfit’s lovely, environmental hallmarks, but with more pronounced beat work. Craig fills his tracks with a dense percussive onslaught, a rat-a-tat-tat cadence that follows the booty-shaking downbeat as much as leads it into a smooth, prickly hypnosis. It’s a Warp meets Ninja Tune aesthetic, crossing Autechre’s austere electro-pop with Cold Cut’s b-boy savvy.

Things get a bit radical — at least for Headphone Science — on the tracks that incorporate lyrics. Games brings in rap vocals chopped into barely recognizable bits (think Amon Tobin’s Verbal) and strewn in time with the track’s stripped-down, ghetto-level IDM. Larcenous (with its drum ’n’ bass meter) and Life Struggles Constant continue in this vein, offering plenty of cushiony tones and staccato lyricism — an effect that I love. After all, once you get past their message, rap vocals become part of the percussion section; Craig understands this, and has embraced his vocals’ rhythmic role. To Dine in Distance gets a special mention; a fantastic jazzy jam, it replaces the aforementioned lyrics with swooning acid trumpet and guitar-laden grooves. It’s a welcome change of pace, with an amazing payoff.

While We Remain Faded doesn’t offer new insights into music, the album furthers the thread of futurist hip hop in deliciously accessible ways. Something like this would be at home on the Lex (Warp’s sister label) imprint next to Boom Bip and other boundary blurrers. Don’t be surprised to hear Headphone Science make just such a debut in the future.

Tech-hop. Kusjuures jälle on süüdi Kanada (kui päritolumaa). Dustin Craig on mehe nimi ja see, mis ta teeb, eemaldub nii paljudest klieedest, nii hip- kui ka avant-hopi omadest, et on põhjust tähele panna. See pole ka mingi veretu hübriid indiga, mida hip-hopis viimasel ajal ette on tulnud. Muusika on endiselt käre, kuid mitte peavoolu paugutamine ega ka mitte ainult heli(efekti)de salatile rõhuv nagu mingit liiki avant-hop. Headphone Science on igati loogiline ja sidus, kohati instrumentaalne, kohati dnb-stiilis MC-ga. Tavalisest hip-hopist eristab see, et HS lisab käigupõhisele meloodiale veel ühe, pikema meloodiakihi, mis lähendab teda IDM-le (nagu ka see, et see meloodia loo arenedes muutub). Prefuse 73 ja Common on audis. 8/10.